Sikke en larm

Men det er kun mig der kan høre klokkerne, for det er ALARM klokkerne i kroppen, der er fare på færde, så jeg skal handle. Det gode ved, at det bimler og bamler i hele kroppen, er at jeg kan adressere larmen, jeg ved hvor den kommer fra og jeg handler på den. Men jeg har nogle gode færdigheder i bagagen, jeg har en skøn familie og venner der er der og lytter og bistår. Heldigvis er det ikke sygdom, men støj på min “vej”, som skal skrues ned for, det kommer til at tage tid og kræfter, fysisk som mentalt, men jeg klare det og ser frem til, at der atter bliver “sød” musik på min vej igen- og det gør der, lige nu er der bare en med i “koret”, der synger falsk, rigtig falsk🥴

Historien får I , når der er fundet en ny til “koret”

Kan du adressere det, som larmer i din krop. Det er faktisk lidt vigtigt, at du kan, for ellers bliver det et langt sejt træk, med smerter, tristhed, belastningsreaktioner, søvnproblemer, overspisning og meget meget andet. Selv om du bliver undersøgt for det ene og andet, blodprøver, scanninger og andre tests, kan de dygtige læger bare ikke finde en indikation for sygdom. Gør det dig frustreret?

Det tænker jeg det gør. For når vi har det så skidt i kroppen og intet kan konstateres, så skal vi prøve at spole filmen tilbage, for “noget” må have været gået galt under produktionen og tilstede blivelsen af filmen, nemlig dit liv, hvor du måske har oplevet for mange bump undervejs og ikke har lært at håndtere og erhverve erfaring på de bump livet giver.

Vi skal have bump på vejen, for så mestrer vi bedre de kriser livet giver, for det gør livet.
Søg hjælp i din omgangskreds, familie, venner, præster(de er faktisk fantastiske at tale med), måske du skal have hjælp fra professionelle terapeuter.
Så er du en der lider i kroppen, fysisk som mentalt og årsagen ikke findes, så er det måske din film, der aldrig helt blev fuldendt, til at komme på lærrede(leve livet uden al for mange bump)

Pas på livet❤️💙

Vis opslag på Instagram