Blødende tyktarmsbetændelse (Colitis ulcerosa)
Hvad er blødende tyktarmsbetændelse?
Blødende tyktarmsbetændelse er en overfladisk betændelsestilstand i tyktarmen, som ikke er forårsaget af bakterier, men som giver sårdannelse og blødninger. Sygdomsforløbet er oftest vekslende karakteriseret af perioder med blodig slimet diaré og mavesmerter, som afløses af perioder med få eller ingen symptomer.
Hvorfor får man blødende tyktarmsbetændelse?
Årsagen er ukendt. Der er hypoteser om, at det skyldes arvelige, infektiøse eller immunologiske faktorer.
Hvordan føles blødende tyktarmsbetændelse?
Sygdomsforløbet er meget vekslende. Karakteristisk er episoder med blodig diaré, samt pus og slim i afføringen skiftende med symptomfri perioder. I perioder med aktiv sygdom er der ofte lette smerter i maven, sjældnere feber. Symptomerne afhænger i høj grad af, hvor udbredt sygdommen er. Cirka en fjerdedel har kun sygdommen sig i endetarmen, hvilket betyder at symptomerne er relativt milde. Hos cirka en tredjedel er den nederste del af tyktarmen også påvirket. Hos resten er hele tyktarmen ramt.
Hvad kan man gøre?
Det er ikke muligt helt at undgå opblussen i sin tyktarmsbetændelse, men det er vigtigt at passe en eventuel forebyggende behandling og være opmærksom på sine symptomer samt søge læge, hvis der er blod i afføringen. Herved kan man begrænse anfaldenes styrke og omfang.
Hvordan stiller lægen diagnosen blødende tyktarmsbetændelse?
Diagnosen stilles ved først at udelukke infektion som årsag til symptomerne. Det gør man ved at undersøge afføringen for bakterier og parasitter ved dyrkning og mikroskopi. Herefter laver man en kikkertundersøgelse kikkertundersøgelse af tyktarmen .Ofte kan man nøjes med at efterse den nederste del. Ved kikkertundersøgelsen udtager lægen nogle vævsprøver fra slimhinden, som sædvanligvis kan vise, om det er blødende tyktarmsbetændelse. En kikkertundersøgelse af hele tarmen (koloskopi) eller en røntgenundersøgelse med indhældning af kontrast med indhældning af kontrast vil kunne hjælpe til at fastslå sygdommens udbredning.
Blodprøver er af betydning for at vurdere betændelsens styrke og for at sikre, at der ikke ar blodmangel.
Aktivitet
Sengeleje kan være nødvendig under svære akutte anfald. Så snart symptomerne aftager, bør man genoptage normale aktiviteter.
Mulig forværring
- blødninger, luftudspilling af tyktarmen, hul på tarmen (perforation) og betændelse i bughulen (det ses meget sjældent).
- underernæring.
- betændelser i led, øjne og i huden.
- risikoen for tyktarmskræft eller endetarmskræft er øget, når man har haft sygdommen mere end 10 år. Hvis man passer sin behandling ses der dog ikke flere tilfælde af kræft end hos normalbefolkningen.
Hvordan behandles blødende tyktarmsbetændelse?
Behandlingen vil ofte bestå af tabletter og lokalbehandling, når sygdommen er aktiv. Når der er ro i sygdommen, bør behandling med tabletter fortsætte (betændelses-hæmmende). Den medicinske behandling er sædvanligvis tilstrækkelig. Hvis det ikke er muligt at holde sygdommen nede med medicinsk behandling, vil en kirurgisk fjernelse af tyktarmen kurere sygdommen.
Akupunktur og zoneterapi kan ikke helbrede Colitis Ulcerosa, men kan dæmpe symptomerne ved at holde “betændelsen” i tarmen i ro. Book en tid online her!
Regelmæssig kontrol er nødvendig og ved svær sygdom kan sygehusophold komme på tale.
Links:
- Læs om stomi
- Patientforening: Colitis-Crohn Foreningen
Læs mere om MAVE-TARM:
- Av min mave – om irriteret tyktarm
- Tarmskylning
- Kræft i tyktarmen
- Blindtarmsbetændelse
- Se oversigt over alle artikler om mave-tarm
Anbefaling af behandlingstype: Akupunktur og zoneterapi.
Er du tvivl om hvilken behandlingsform du skal vælge, så ring eller skriv gerne til Gina Vinther på 2073 5654☎️ eller [email protected]📧
Med venlig hilsen
Gina Vinther, Akupunktør/Zoneterapeut/Massør(RAB)