En rose så jeg skyde i dag - Bcare
Søgning

En rose så jeg skyde i dag

13. juni 2024

En rose så jeg skyde i dag, denne smukke rose, som også dufter himmelsk, havnede i min favn i dag, ærgerligt I ikke kan dufte denne smuksak...

En rose så jeg skyde i dag, denne smukke rose

for den dufter med mindet om min kære farmor, som var en meget bestemt dame, med stærke holdninger, arbejdede i døgndrift, holdt sammen på familien, tiden stod aldrig stille for hende, Kamma hed min farmor, stor dejlig frodig kvinde, kørte på en rød Puch Maxi, røg Prince, lavede mad til de gamle på alderdomshjemmet, som det hed, da jeg var barn.

Når farmor Kamma havde fri, det havde hun så aldrig, var hun “kogekone” til alverdens fester i nær og fjern og hver anden søndag, som jeg husker det, var hele familien hjemme hos farmor og farfar og få hjemmelavet mad, helt fra bunden, ingen snyd.

Denne rose giver så mange mange dejlige minder fra min barndom, især hos farmor og farfar, som havde disse velduftende roser i haven. Sådanne dufte vækker så mange minder om en tid, hvor vi ikke brugte hjernen så meget, vi var der bare, vi var der for hinanden, livet var på mange måder trygt og ligetil, i dag er det lidt omvendt.

Jeg mistede min farmor da jeg var 13 år, et kæmpe tab, for hun var på mange måder et forbillede, dog ikke med hendes tidlige bortgang, lige gået på pension, 1/2 år efter var hun væk, aldrig haft en sygedag, eller havde hun bare ignoreret smerter og ubehag. Jeg ligner hende alt for meget og har altid sagt, at pension går jeg aldrig på for det er = døden. Men jeg er heldigvis lidt klogere end min farmor og pension, går jeg på, men på en helt anden måde, jeg vil altid have min lille klinik, men på meget nedsat tid, for jeg har så mange budskaber jeg stadig gerne vil give og i denne verden er der brug for det, end nogen sinde før.

Elsk livet og elsk dine nærmeste, værn om nærvær, samvær, tro på livet, så vil der altid være sol på din vej

Tak for den smukke rose🌹❤️

Følg os på