Hvem bestemmer hvor social du skal være, er det dine kollegaer, dine venner, din partner. Hvem bestemmer, hvilket tøj du skal bære, hvem bestemmer, hvordan du skal se ud.
Af generation 60’erne og tidligere, gjorde mange som der blev sagt, jeg gjorde. En generation, hvor børn skulle være “usynlige” og et produkt i at være en del af at “ fører” generationen videre. Vigtigheden var at kunne klare sig selv, uddannelse var godt, men et arbejde til selvforsørgende var måske endnu vigtigere. Vi arvede tøj fra søskende, kusiner og fætre, sådan var det. Sodavand fik vi om lørdagen, 2 søskende delte en 0,25 cl sodavand, set var stort. Vi så børnetime som det eneste og Otto Leisnershow. Min mor gik hjemme til jeg var 9/10 år. Alt var ikke guld og glimmer, slet ikke, for mine forældre blev skilt , det blev
“ moderne” i 70’erne.
Vi børn blev selvstændige i 60/70’erne, det blev i nødt til, der var så megen splittelse i familierne.
Men hvor er jeg glad for at være vokset op i 60/70 ‘erne, der var ikke så megen diskussion og valg, som vi ser ungdommen i dag, skal tage stilling og valg til. Meget er bestemt og valgt for dem, fra flere sider.
Hos mig, hos Bcare, har jeg rigtig mange unge mennesker, der har svært ved livet, jeg forstår dem så godt, de er virkelige pressede fra flere sider.
Jeg er hverken psykolog, coach eller lignende, jeg er mor og jeg har også lavet fejl som mor, men som menneske forstår jeg de unge mennesker, de kæmper for at få liv til at være individualister og være stærk i troen på sig selv, det lærte jeg selv, måske på den lidt hårde måde, det er ikke på den hårde måde, det skal gøres idag, det har jeg lært af omveje og igen på den “hårde” måde, erfaringer som nogle vil sige, derfor er det nok heller ikke tilfældigt at så mange unge mennesker søger klinikken.
TRO PÅ DIG SELV, DU ER UNIK